Kan du få offentlig støtte til en øjenlaseroperation?

Udviklingen inden for øjenlaseroperationer har revolutioneret måden, vi ser verden på. Især for dem, som gennemgår operationen. I Danmark bruger omkring 20 procent af danskerne briller eller kontaktlinser, og ser man på befolkningsgruppen over 50 år, er det næsten alle, som bruger en eller anden form for synskorrektion. 

Er du en af de 20 procent, hvis hverdag påvirkes af behovet for briller eller kontaktlinser for at se ordentligt, og overvejer du at få foretaget en laseroperation? Inden da bør du undersøge, om du er en kandidat, som kan få øjenlaseroperationen dækket af det offentlige. Det er en særlig gruppe af danskere, som kan få hele indgrebet dækket af det offentlige.

Krav til offentlig støtte

Normalt løber omkostningerne ved en øjenlaseroperation typisk op i et interval mellem 10.000 kr. og 40.000 kr. Det er en betydelig investering, men der er mulighed for at få disse udgifter dækket af det offentlige, såfremt visse kriterier for synsrelaterede problemer opfyldes. For at kvalificere sig til offentlig dækning skal man enten have en synsstyrke på -6 eller +6, en bygningsfejl på -3 eller en forskel i synsstyrke mellem øjnene på 3 eller mere. Opfylder du én af de ovennævnte kriterier, kan du få foretaget en øjenlaseroperation uden at skulle bære omkostningen selv.

Hurtig oversigt over kriterierne til offentlig betalt laseroperation:

  • Synsstyrke på -6 eller mere.
  • Synsstyrke på +6 eller mere.
  • En stærk bygningsfejl over -3.
  • Forskel på 3 eller mere mellem øjnene.

Vigtige overvejelser inden operationen

Inden du beslutter dig for, om øjenlaseroperationen er den rette vej at gå for dig, er der flere vigtige overvejelser, som bør tages med i betragtning. Desuden anbefales det også, at du tager kontakt til din egen øjenlæge først, så I sammen kan gennemgå operationens risiko og fordele. 

Snak ligeledes med din øjenlæge om forventningerne til operationen. Det er vigtigt at have realistiske forventninger til resultatet, da perfekt syn ikke kan garanteres, selvom langt størstedelen opnår betydelige forbedringer i synet. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at selv med en øjenlaseroperation bliver du ikke nødvendigvis fri for køre- eller læsebriller efter operationen. 

Operationens efterbehandling og opfølgning skal også indgå i overvejelserne, da det er vigtigt at være indstillet på operationens efterbehandling samt opfølgning og tjek hos øjenlægen i perioden efter. Desuden er der flere aktiviteter, som du bør holde sig fra i ugerne efter en øjenlaseroperation for at opnå det bedste resultat blandt andet brug af make-up, cremer og lignende. 

Hvis du ikke lever op til krav om offentlig støtte til en øjenlaseroperation, kan du måske blive fristet af en operation i udlandet, da det typisk vil være billigere. Du skal dog være opmærksom på, at der er færre klagemuligheder i udlandet, og at operationens garanti ikke er den samme som i Danmark. 

For kort at opsummere er det vigtigste, at du tager en snak med din øjenlæge, så du har det mest solide grundlag for at træffe den rette beslutning for dig.