Når man tænker på dansk mad, er det nemt at forfalde til blot at tænke kød, sovs og kartofler. Den danske madkultur har dog gennemgået mange forskellige bølger bare i løbet af de sidste 60 år. I dette indlæg fortæller vi lidt om den danske madkulturs oprindelse og de tendenser, som har været mest iøjnefaldende det sidste halve århundrede. Vi starter dog helt tilbage ved vores vikingeforfædre.
Madkultur i vikingetiden
Det danske køkken har ikke altid været fyldt med kartofler og sovs, da vores elskede kartoffel jo først kom til Europa i 1500 tallet på spanske koloniskibe. Går vi helt tilbage til vores øksesvingende forfædre, var menuen en del anderledes.
Da vikingerne kom til England på togtskibene, var englænderne af den opfattelse, at vikingerne spiste of drak alt for meget. Vi har nemlig altid været gode til mad i store mængder – en tradition som holdes i live ved de fleste højtider i dag. De vigtigste råvarer for vikingerne var kød, grøntsager, korn, mælkeprodukter – og masser af fisk. De fleste vikinger var selvforsynende, så de fiskede, pløjede marken og samlede alt fra honning til bær og frugter fra naturen.
Som du kan se på billedet herover, var der en foretrukken måde at lave mad i den tid – over bål. Vikingerne lavede pander og gryder af ler, og de byggede endda ovne. Ovnene dog også opvarmet med et bål. De mest populære retter i vikingetiden var ifølge arkæologerne gryderetter, stegt fisk og forskellige typer af grød. Meget er sket siden.
Kvindekamp og mandemad
Nu tager vi et kæmpe spring fra krigslystne vikinger til efterkrigstiden i vort lille land. I mellemtiden var kartoflen og mange andre råvarer blevet fragtet til landet fra nær og fjern. I 60’erne var de klassiske kønsstereotyper ved at erodere, og som kvinderne begyndte at indtage arbejdsmarkedet, betød det samtidig et farvel til hverdagen ved kødgryderne for mange.
Det resulterede i en spændende bølge i 1970’erne, hvor mange mænd skulle lære at håndtere et køkken. Der blev endda udbudt kurser i Århus, hvor mændene kunne lære kødgryderne at kende.
Sundheden rykker ind
I 1980’erne kom en helt ny bølge ind i det danske køkken. Mange har valgt at kalde denne bølge for “den slanke linje”. Filmstjerner og musikere havde nu sat et klart forbillede for, hvordan menneskekroppen burde se ud – og den skulle være slank. Danskerne begyndte derfor i højere grad at finde salatbladene og det grønne frem, når de stod i køkkenet.
Verden rykker ind i Danmark
Før snakkede vi om kartoflen og andre råvarer, der nåede hele vejen til køkkenet i lille Danmark. Det var dog først i 1990’erne, hvor udenlandsk madkultur virkelig kom på dagsordenen og hittede stort i de danske køkkener. Udenlandske madkulturer og råvarer som durummel, rucola og soltørrede tomater skulle pludselig indgå i mange retter. Denne bølge havde også effekt på mange af de klassiske danske retter, da det danske kulinariske køkken blev introduceret for mange nye krydderier, der blev meget populære.
I 00’erne var det individualismen og kvaliteten, der kom i fokus. Nu ville danskerne have råvarer af høj kvalitet, og selv den mest almene dansker stod i køkkenet og prøvede kræfter med komplicerede retter, som de professionelle kokke lavede på TV. Den perfekte vin til hver ret og imponerende borddækning kom også frem i denne tid som et hit.
Ansvarlig og bæredygtig mad
I 2010’erne fik piben en anden lyd, nu skulle maden ikke kun være god for os – den skulle også være god for jorden. Mange danskere i køkkenerne fik nu fokus på at lave mad med rene, ansvarlige og lokale råvarer. Maden skulle nu tilpasses efter årstiderne, så maden kunne komme fra bøndernes marker til danskernes køkkenborde så hurtigt og CO2-neutralt som muligt.
Sådan gik det altså til, at grød og gryderetter over bord blev til udenlandsk inspirerede retter med krydderier og råvarer fra hele verden – der blev dyrket lige i hjertet af Danmark. En kulinarisk og historisk rejse er nu nået til mit lille køkken i Århus, hvor jeg står og smører mig en god gammeldags rugbrødsmad.
