spørgsmål & svar om Invisalign

FAQ: 10 spørgsmål og svar om Invisalign

For langt de fleste mennesker betyder ens smil utrolig meget, da det er det første, man møder verden med. Derfor er det også næsten revolutionerende, at man i dag kan få rettet tænder, helt uden det besvær, der typisk er forbundet med en bøjle. Invisalign er nemlig en usynlig tandbøjle, som i løbet af det 21 århundrede er blevet en banebrydende og populær løsningen inden for tandregulering. Med den usynlige bøjle er det nemlig muligt at få rettet tænder, uden at andre kan se bøjlen.

Hvad er Invisalign?

Kort fortalt er Invisalign er en usynlig skinne, der er lavet af fleksibel plastik, som gør, at man ikke kan se bøjlen. Tandreguleringen foregår ved, at man løbende hver uge skifter til en ny skinne, der er en smule mindre end den forrige. Man skal have den på i 20-22 timer i døgnet, men den giver minimale gener i hverdagen, da den let kan tages ud, og selvfølgelig fordi den er usynlig.

Er du nysgerrig på den banebrydende, usynlige bøjle? Så kan du med fordel læse med her. Her har vi nemlig lavet en FAQ med de ofte stillede spørgsmål inden for Invisalign-behandling.

Spørgsmål og svar om Invisalign

1. Gør det ondt at have Invisalign?

Som udgangspunkt gør Invisalign ikke ondt. Det er en skånsom behandlingsform, som giver minimale gener. Dog kan man opleve. at tænderne bliver ømme, når man skifter til en ny skinne. Det skyldes, at den nye skinne er en smule mindre end den forrige.

2. Må man drikke kaffe med Invisalign-bøjlen på?

Det er en dum idé at drikke kaffe med Invisalign-bøjlen på. Det skyldes, at farvestofferne i kaffen kan affarve skinnerne og give dem et gulligt skær. Hvis du vælger at drikke kaffe med skinnerne på, bør du skylle munden umiddelbart efter, så du mindsker risikoen for misfarvning.

3. Må man ryge med Invisalign-bøjlen på?

Hvis du er ryger, bør du ikke tage en cigaret, mens du har bøjlen på. Ligesom med kaffe kan det affarve skinnerne og give pletter. Hvis det sker, ryger pointen med de usynlige skinner, da pletterne eller misfarvningen vil gøre bøjlen synlig.

4. Må man tygge tyggegummi med bøjlen på?

Du skal ikke trygge tyggegummi med bøjlen på. Tyggegummiet kan risikere at sidde fast i bøjlen, hvilket ikke er optimalt.

5. Hvad gør man, hvis man glemmer bøjlen?

Svaret på dette spørgsmål er mere komplekst end som så. Som udgangspunkt skal man bære bøjlen i 20-24 timer i døgnet for at få det ønskede resultat og for at være sikker på, at man følger justeringerne og bøjlerne. Hvis det kun er kort tid, du har glemt at bære bøjlen, burde det ikke være problematisk, og bøjlernes justeringerne burde fortsat holde. Dog er det altid en god idé at kontakte din Invisalign-tandlæge, som bedst vil kunne rådgive dig. Her kan du fortælle om hele situationen, og han/hun vil kunne vurdere, hvorvidt justeringerne skal reguleres eller ej.

6. Kan man risikere at tænderne bliver skæve igen efter behandlingen?

Svaret er ja. Derfor er det vigtigt at følge rådene fra tandlægen i forhold til at undgå tilbagefald. Tandlægen har nogle enkelte og klare retningslinjer, der kan forebygge det. En del af at undgå tilbagefald er ved at bruge retentionstråd og retentionsskinner én gang om ugen.

7. Er der noget man ikke må spise med Invisalign?

Man bør ikke spise med skinnerne på. En af fordelene ved Invisalign er, at du nemt kan tage dem ud, når du skal spise. Det betyder også, at du kan spise, hvad du har lyst til, præcis som før du fik bøjlen. Dog skal du være opmærksom på mundhygiejnen efter.

8. Hvor længe kan man forvente, at behandlingen varer?

Typisk tager Invisalign-behandling mellem 6 og 12 måneder. Det afhænger af tændernes tilstand. I nogle tilfælde vil behandlingen tage længere tid, mens det i andre vil tage kortere.

9. Kan alle få Invisalign?

Næsten alle kan få Invisalign . Det gælder både børn, voksne og gravide. Typisk bruges Invislaign til behandling af skæve tænder, underbid, overbid, krydsbid, åbent bid og mellemrum mellem tænderne.

10. Hvad koster Invisalign?

Prisen på Invisalign afhænger af mange forskellige faktorer. Det afhænger blandt andet af længden af behandlingen, og hvorvidt det er i begge kæber eller kun den ene. Dertil kommer ekstrapris på forundersøgelse og retentionstråd etc. Er man medlem af sygeforsikring Danmark kan man få tilskud afhængig af gruppen. Priserne starter fra 22.235 kr.