Det danske landbrug kan dele vandene i samfundsdebatten. For nogen bringer det en ildsjæl af kærlighed til sit fag i brand, og for andre ses det primært som en klimasynder. Landbruget er et fag, der har udviklet sig eksplosivt over tid både på det økonomiske plan og det teknologiske. Men hvilken betydning har landbruget for det danske samfund egentlig? For dem, der ikke har beskæftiget sig med landbrug, så er det største kendskab, det man har gjort sig ud fra den politiske debat, hvor borgerlige partier står som skytte for beskydning mod landbruget.
Engang var landbruget Danmarks fundamentale identitet, hvor landets vigtigste arbejdspladser befandt sig. Hvis man ikke selv boede og arbejdede på en gård i midten af 1900-tallet, kendte man nogen, der gjorde det. Teknologisk udvikling har været med til at erstatte eller overtage nogle af de arbejdspladser. For eksempel kan en kopelevator til transport af korn, så flere tons hurtigt og nemt kan flyttes. Effektivisering er i fokus, og derfor overtager maskiner mere og mere arbejdspladser i det danske landbrug.
Landskabets landbrug og økonomiske sikkerhed
En tredjedel af landskabet består af landbrug i Danmark, hvilket også gør, at det er det land, som er det mest opdyrkede i hele Europa. I 2022 endte året også godt for det danske landbrug, da de endte med en stigning i økonomien. Landbrugets bruttofaktorindkomst lå 12 procent højere end året før. Her skal man også tage højde for, at landbruget havde prisstigninger grundet inflationen, hvilket har påvirket den samlede indtjening. Men med det nævnt, er det også vigtigt at påpege, at landbruget også havde en stigning i egne udgifter. Selvom indtjeningen er god for de danske landmænd, så er EU-støtten fortsat vigtig. Hvis landmænd lever op til EU’s standarder inden for miljø, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed, så får de landbrugsstøtte til deres arealer. Støtten er med til at skabe balance for landmandsfamilier mellem år, hvor både priser eller udbyttet af arbejde kan være svingende.
Landbrugets klimaaftryk
22,4 procent af Danmarks samlede CO2 udledninger stammer fra landbruget. På den politiske dagsorden har sammenhængen med landbruget og klimaet også været i fokus under flere valgperioder. For landbruget har enorme konsekvenser for klimaet og CO2-udslip. EU har pålagt Danmark at reducere CO2-udslip med 39 procent i 2030 i forhold til 2005 inden for følgende områder: transport, landbrug, individuel bygningsopvarmning, virksomheders proces-energiforbrug og maskiner. Derudover har Folketinget besluttet at indgå en aftale om en klimalov, der indebærer, at Danmark skal arbejde mod at reducere 70 procent i 2030 i forhold til 1990. Derudover er målet at være fuldstændig klimaneutral i 2050.
Selvom landbruget ikke fylder det samme i samfundet i dag, som det gjorde i midten af 1900-tallet, så er landbruget stadig en stor del af landet. Men for at det kan blive, og Danmark fortsat skal være et landbrugsland, så er det vigtigt, at landbruget følger med tiden. Der er hele tiden et enormt fokus på den teknologiske og bæredygtige udvikling, som kun gør det spændende at følge med i, hvordan landbruget skaber fornyelse.