Et kviklån har været min helt store redning

Jeg har hele året cyklet til og fra arbejde. Desværre er min cykel nu gået i stykker, og jeg må benytte mig af offentlig transport. Derfor har jeg set min nødsaget til at tage kviklån, da det immervæk ikke ligefrem er billigt at tage toget i stedet for rugbrødsmotoren.

Priserne har nærmest steget 200 % siden slut 90’erne, hvor jeg flittigt brugte denne form for transport. Heldigvis kunne jeg uden problemer tage et kviklån på 500 kroner og så endda rentefrit. Så har jeg til månedskortet – i hvert fald denne måned. Så må jeg tage tænkehatten på, og finde ud af hvad jeg skal gøre i de efterfølgende måneder. Måske skulle jeg stoppe med at ryge. Jeg kunne forstille mig, at jeg bruger ca. de 500 kroner på røg, og så går det jo lige op med et månedskort med 4 zoner. Jeg har dog ikke lyst til at stoppe med at ryge – så det er lidt problematisk for at sige d et mildt. Måske snupper jeg endnu et kviklån næste måned, hvis det bliver for surt. Det er lidt ærgerligt, at der ikke er gemt en handyman i mig, fordi så kan i tro, at jeg ville fikse min cykel i et snuptag. Jeg burde egentlig bare tage den med til cykelhandleren, men jeg er lidt nervøs for hvad det kommer til at koste. Man skal jo både betale deres løn samt indkøb af nødvendigt materiale. Hvorfor dælen er der ingen i min familie der har bare lidt erfaring med at rode med cykler. Det gør heller ikke tingene bedre at han er den eneste cykelhandler i miles omkreds – og han ved det. Hans priser virker i hvert fald noget pebrede. Det indså jeg da jeg lidt af afveje var kommet til Nørrebro, og jeg noget måbende kunne se, at man kunne få lappet sin cykel for under 50 kroner. Det tror jeg min lokale cykelsmed tag 200 kroner for. Der er nogle der burde skamme sig. Det er noget af en forbandelse at være født ind i en rig familie, men nærmest ikke have til dagen og vejen. De kan slet ikke sætte sig ind i ens situation. Jeg ved dårlig nok, hvad jeg ville have gjort, hvis det ikke var fordi, at jeg kunne oprette et kviklån. Jeg ved ikke om de forventer at jeg går tiggergang, for det kommer altså aldrig til at ske. Så skal jeg i hvert fald være ved at gå fra hus og hjem. Der vil et kviklån ikke være så behjælpeligt. Så slemt er det dog langt fra, men man ved jo ikke hvad der sker i disse krisetider.

Tags: