En gang for længe siden købte jeg en vintage feltjakke, som jeg var meget glad for. Jeg har den desværre ikke mere, da den en mørk og kold vinteraften blev kidnappet og smidt ud i vinden. Jeg gjorde alt der stod i min magt for at få den tilbage – dog uden held.

Min vintage feltjakke sad virkelig godt på min krop. Det var som om, at hver gang jeg tog den på, blev den en del af mig. Et ekstra kropslegeme, eller en hinde af tryghed og varme. Den var noget for sig selv, og jeg kunne mærke, den også kunne lide mig.

Jeg passede og plejede min jakke, som var det mit eget barn. Hver aften inden sengetid tog jeg min støvklud frem og fjernede alle små støvpartikler med nogle kærlige strøg. Min vintage feltjakke var nok det mest forkælede stykke tøj i hele nabolaget.

Jeg tog den med mig overalt. En af de særligste steder, jeg tog den med til, var en musical. Jeg havde købt billetter for to, så min vintage feltjakke også kunne få sin egen plads. Jeg kunne se i dens øjne, at den virkelig nød musikken og sangen. Hvis jeg kiggede grundigt nok efter, kunne jeg se en tåre i dens øjenkrog. Det var så smukt.

Efter musicalen tog jeg den på restaurant, hvor vi fik det bedste måltid nogensinde. Vi havde haft mange dybe samtaler over nogle lækre middage gennem tiderne, og jeg kom til at lære meget om min vintage feltjakke. Hvad den kunne lide. Hvad den ikke kunne lide. Dens politiske holdninger og meget mere.

Dette var et ægte kærlighedsforhold. Jeg elskede min dejlige vintage feltjakke. Jeg stolede på den, og jeg ville gerne snart møde dens forældre, men den syntes ikke, vi var klar til det endnu. Jeg tiggede og plagede den. Jeg ville gerne blive en del af dens familie.

Jeg måtte virkelig overtale den. Det kunne ikke være rigtigt, at jeg ikke måtte møde dens forældre, når den havde mødt mine. Det var endda meget tidligt i vores forhold, at jeg havde introduceret min vintage feltjakke til dem. Det var ikke et rart møde. Mine forældre forstod ikke vores kærlighed, eller hvordan vores forhold fungerede. Det var der ikke mange der gjorde.

Mine venner stoppede med at kontakte mig, og i skolen begyndte folk at ignorere mig. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor det var så forkert at være forelsket i en vintage feltjakke. Jeg havde læst om folk, der havde haft forhold med forskellige bygninger og andre konstruktioner. Det er præcist samme tilfælde her.

Men vores kærlighed skulle ikke vare evigt. En mørk og kold aften var jeg ude og gå tur med min vintage feltjakke. Da jeg fik drejet om hjørnet, hørte jeg nogle fodtrin bag mig. Jeg holdt godt fast i min jakkes ærme, mens jeg satte tempoet op.

Den person der fulgte efter mig satte i løb. Jeg skreg, da jeg blev skubbet til jorden. Jeg mistede grebet om min elskede vintage feltjakke, og den blev taget af den fremmede. Jeg råbte efter ham.

Personen, der havde kidnappet min vintage feltjakke, stak af. Jeg kom hurtigt op fra den kolde jord og fulgte efter ham. Personen var meget hurtigere end mig, men jeg havde samlet en sten op fra jorden og kylede den i nakken på ham, så han snublede og tabte min elskede.

Uheldigvis kom der et vindstød i samme øjeblik, som han tabte den, så min vintage feltjakke blev løftet op og landede på taget af en meget høj bygning. Jeg havde ingen chance for at komme op og få fat på min kærlighed. Jeg var hjerteknust, men det var måske for det bedste, at vi skiltes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *