Med al den snak om global opvarmning og den forsvindende mængde af fossile brændstoffer er tiltag som brug af solenergi den helt rigtige vej. Flere og flere får øjnene op for de vedvarende energikilder, og gudskelov for det. Ikke nok med at de fossile brændstoffer forsvinder, brugen af olie er også forurenende.

Det er interessant at overveje, hvad solcellernes fremmarch vil betyde for olieindustrien og hvilke positive effekter solenergi kan få på vores pengepung og på Jordens sundhed generelt. Solenergi er kort sagt energien i solens lys. Lyset fra solen kan udnyttes og omdannes til elektrisk eller termisk energi, ligesom det også kan udnyttes til fotosyntese. Med solceller kan lysets energi bruges til elektricitet. Her spiller lysets indstrålingsvinkel en stor rolle. Ved ækvator, hvor lyset står direkte ind på Jorden, er der naturligt nok større mulighed for at udnytte solenergien. Jo længere og nord og syd, man bevæger sig fra ækvator, jo mindre styrke har lyset, da det kommer skævt ind på Jordens overflade og dermed bliver udfordret af atmosfæren.

Det betyder dog ikke, at vi i et nordligt land som Danmark ikke kan nyde godt af solenergi, tværtimod! Flere og flere danskere benytter sig af muligheden for at forsyne hjemmet med elektricitet ved at udnytte solenergien.

Fordelene ved denne form for vedvarende energi er mange. Solen er en kilde, der ikke forsvinder lige med det samme. Priser vil ikke svinge på samme måde som med olie, og det forurener ikke. Solenergi er ikke bare et økonomisk klogt valg, det er også det man vælger, når man har Jordens sundhed i bedste interesse.

Vi bliver nødt til at tage ansvar og ændre vores vaner, hvis vi ønsker, at vores fremtidige generationer skal kunne have glæde af vores planet. I de seneste år har den globale opvarmning vist sit grimme ansigt i form af voldsomme naturkatastrofer, og eksperter advarer om, at det kun bliver værre, hvis vi ikke gør noget. Der er fortsat en hel del debat omkring eksperternes troværdighed, muligvis fordi store ændringer og miljøvenlige tiltag kan få konsekvenser for store industrier, som kan koste store virksomheder mange penge og mange mennesker jobs. Det er et kompliceret problem, som ikke har nogen nem løsning.

Det er ikke nemt at få en hel planets befolkning til at træffe miljøvenlige valg, men en voksende bevidsthed har resulteret i, at smarte løsninger som eksempelvis solenergi er opstået. Det er bare op til os som forbrugere at træffe det rigtige valg.

Tagged with:
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *