Låsesmed redder dagen for børnehave

On 21. december 2013, in Låsesmed, by admin

En låsesmed kunne mandag redde dagen for en børnehave i Valby. Børnehaven, der havde været på en udflugt, kom hjem og fandt institutionen afspærret af politiet. Her blev de mødt med den kedelige meddelelse, at der var mistanke om et mindre gasudslip. Mens børnehaven var forladt, opdagede børnene hurtigt at ikke alle levende væsner var blevet reddet ud af bygningen.

Heldigvis for børnene var en professionel låsesmed lige i nærheden. Han var på vej tilbage fra en opgave, da han så politiets afspærring og de grædende børn. Her erfarede han, at pædagogerne havde låst sig ude af bygningen. Selvom ingen mennesker var i bygningen, var en af børnenes kæreste eje, hamsteren Harry, stadig derinde.

Her viste låsesmeden, at heltemod også er en del af låsesmedefaget. Han indvilligede i at skaffe sig adgang til bygningen og finde den ellers dødsdømte hamster. En ambulance var parat med iltapparat da han kom ud, bærende på den lille hamster. Mens børnene jublede over hamsteren, kom låsesmeden til hægterne sammen med ambulancefolk og betjente.

Låsesmeden fortæller, at låsesmede ikke bare installerer tyverialarmer og og kopierer nøgler. ”Det er et håndværk og en kunst,” siger han. ”Vores vigtigste opgave er at hjælpe folk, uanset hvad det drejer sig om.” Han følte det var hans pligt at hjælpe børnene og redde hamsteren ud af bygningen.
Politiet fortæller at gasudslippet var blevet opdaget en halv time før låsesmeden gik ind i bygningen og at der kunne have været kraftige farer forbundet med at gå ind i bygningen. Han er dog blevet tjekket af læger og har ikke taget skade.

Hamsteren Harry har heller ikke taget skade, og er efter et tjek hos den lokale dyrlæge tilbage i sit bur.

Tagged with:
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *