Jeg er skilsmissebarn og ikke nok med det, eller det er jo ikke så slemt i sig selv, men oven i det så drak min stedfar meget. Min rigtige far døde da jeg var helt lille, min stedfar har altid været en rigtig god far. Sød og kærlig og betænksom, når ikke han lige drak altså. Jeg har efterhånden vænnet mig til min lidt grove familiebaggrund, men noget siger mig, at jeg har brug for noget individuel terapi.

Jeg har været i terapi før, men aldrig i individuel terapi. Min stedfar var en gang helt nede og vende og hele familien, inkl. min stedfar, var i gruppeterapi. Det var faktisk noget min ungdomsklub foreslog, vi kom der meget, mig og min bror, og min stedfar var engageret i klubben også.

De foreslog noget terapi og en af dem, der arbejde dernede var nemlig gift med en terapeut. Her har vi så gået, men jeg har brug for at tale om ting, jeg ikke har lyst til at tale om foran de andre. Jeg forestiller mig, at jeg i en individuel terapi session eller flere kan nå dybere ind til der hvor jeg har ondt. Jeg har jo følt nogle svigt og gør det stadig.

Det svære er også at han er en god far for mig, han er ikke bare et dumt svin der drikker. Jeg tror egentlig at vi alle samme ville have godt af individuel terapi, sådan hver for sig, og så måske mødes i gruppen bagefter.

Tagged with:
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *